Spring til indhold

Hotline for voldsudsatte kvinder

Sker der ting i dit parforhold eller anden nær relation, som du er i tvivl om overskrider dine grænser? Er du i tvivl om, hvad du skal acceptere og hvad der er normalt i et forhold? Vold er aldrig okay, og det er ikke din skyld.

Ring anonymt til den døgnåbne hotline på 70 20 30 82 og få råd til netop din situation. Hvis du ønsker rådgivning om juridiske problemstillinger i forbindelse med vold i nære relationer kan du kontakte den juridiske rådgivning på 31 18 44 41 eller på at@levudenvold.dk 

Vold i familien og i nære relationer kan have mange former, og det kan påvirke dig på forskellige måder. Nogle oplever at have uro i kroppen, angst eller koncentrationsbesvær, og andre bliver nedtrykte og isolerer sig. Her på siden kan du blive klogere på, om det, du oplever er vold.

Ca. 33.000 kvinder udsættes årligt for fysisk vold, men der findes også andre former for vold.

Forskellige former for vold

  • Hvis din partner slår, sparker eller på anden måde krænker dig fysisk, er du udsat for fysisk vold.
  • Kritiserer eller ydmyger din partner dig? Bliver du krydsforhørt, hver gang du har været alene ude? Hvis du sjældent føler, at du er god nok, så er du måske udsat for psykisk vold.
  • Oplever du, at din ekskæreste ringer eller sms'er uafbrudt, eller opsøger vedkommende steder, hvor du plejer at komme? Hvis du føler dig overvåget eller forfulgt, er du måske udsat for stalking.
  • Når din partner forhindrer dig i at bestemme over dine egne penge og bruger økonomi til at kontrollere dig, så er du måske udsat for økonomisk vold.
  • Ødelægger eller kaster din partner med genstande med vilje, f.eks. din mobil eller din yndlingskjole? Så kan der være tale om materiel vold.
  • Hvis du oplever ubehagelige eller grænseoverskridende seksuelle berøringer eller forsøg på tvungen samleje, er du sandsynligvis udsat for seksuel vold.

Kontakt hotlinen eller den juridiske rådgivning

Der er håb. Andre har været i din situation og er kommet videre til et liv fri for vold.

Er du i tvivl om dét, du udsættes for, er vold, eller har du har brug for én at tale med, så ring anonymt til den døgnåbne hotline på 70 20 30 82 eller kontakt den  juridiske rådgivning 31 18 44 41  

Læs mere om hotlinen og den juridiske rådgivning.

Vold påvirker børn

Hvis der er børn, der overværer volden eller på anden måde er vidne til volden, så har du pligt til at handle. Det er skadeligt for børn at vokse op med vold i familien. Børnene kan reagere ved at blive mistroiske, aggressive eller bange for at dø, men de kan også virke upåvirkede. Uanset hvordan dine børn reagerer, så søg støtte og råd hos hotlinen.

oplever du vold?

Ring anonymt til den døgnåbne hotline:
70 20 30 82

 

Kontakt den juridiske rådgivning:
31 18 44 41
at@levudenvold.dk

 

Er situationen faretruende
 - ring 112.

 

Læs mere om hotlinen og den juridiske rådgivning

Søger du i stedet...