Spring til indhold

Hvordan du som fagperson kan bruge hotlinen og den juridiske rådgivning

Rådgiver eller møder du på anden måde unge og voksne i voldelige relationer, kan du her få viden om, hvordan du kan bruge hotlinen og den juridiske rådgivning.
Du kan også finde links med råd om, hvordan du med din faglige baggrund kan handle og forholde dig i samarbejdet med den voldsudsatte.

Ca. 33.000 kvinder og 13.000 mænd udsættes årligt for fysisk vold, men der findes også andre former for vold. Som fagperson kan du bruge hotlinen ved enten at henvise en voldsudsat til rådgivningsmuligheden, eller ved selv at henvende dig for at få råd om, hvordan du kan rådgive den udsatte.

Hotline 70 20 30 82
Den døgnåbne hotline er et anonymt tilbud til mænd, kvinder og transkønnede, der udsættes for vold - eller er i tvivl, om de gør. Her gives rådgivning eller henvisning til andre tilbud, f.eks. et krisecenter eller relevante retshjælpsorganisationer og myndigheder, alt efter, hvad der er brug for. Det er derudover også et tilbud til pårørende til voldsudsatte og til dig som fagperson.

Juridisk rådgivning 31 18 44 41 eller at@levudenvold.dk
Har du som fagprofessionel kontakt med enten voldsudøvere eller voldsudsatte gennem din ansættelse i en kommune, et krisecenter eller andet, så kan du kontakte den juridiske rådgivning. Rådgivningen er målrettet kvinder og mænd, der udsættes for vold i nære relationer, voldsudøvere, pårørende samt fagprofessionelle, der ønsker rådgivning om juridiske problemstillinger i forbindelse med vold i nære relationer.

Læs mere om hotlinen og den juridiske hotline

OPLEVER DU VOLD?

Ring anonymt til den døgnåbne hotline:
70 20 30 82

 

Kontakt den juridiske rådgivning:
31 18 44 41
at@levudenvold.dk

 

Er situationen faretruende
- ring 112.

 

Læs mere om hotlinen og den juridiske rådgivning