Spring til indhold

Hvordan du som pårørende kan bruge hotlinen og den juridiske rådgivning

Virker din ven eller venindes partner kontrollerende eller voldelig? Er din kollega eller et familiemedlem fraværende, reserveret og trist? Eller hører du råb, høje lyde og gråd inde fra din nabo? Er du i tvivl om et barn udsættes for vold eller lever i en familie med vold? Du kan få råd og vejledning hos hotlinen eller den juridiske rådgivning.

Vold kan have mange udtryksformer. Det kan både være fysisk, psykisk, materiel, seksuel og økonomisk, og det kan ske fra en partner, en ekspartner, en nær ven eller et familiemedlem.

Voldsudsatte har ofte svært ved at gå fra en voldsom partner, da de ofte oplever volden som normalt. Dette kan være svært at forstå for en pårørende, men det er vigtigt at bryde tavsheden og tale om din bekymring.

Du bør reagere, hvis du har mistanke om, at én, du kender, lever med vold. Din omsorg og støtte kan være første, vigtige skridt på vejen til et liv uden vold, særligt hvis der er børn involveret - og også selvom det måske virker grænseoverskridende at blande sig.

Råd til dig, der kender én, der er udsat for vold

  • Søg professionel hjælp. Ring til den anonyme, døgnåbne hotline på 70 20 30 82 og få råd af faguddannet personale.
  • Få rådgivning om problemstillinger i forbindelse med vold i nære relationer hos den juridiske rådgivning på 31 18 44 41 eller på at@levudenvold.dk
  • Ved brug for akut hjælp, ring 112 (alarm) eller 114 (politiet).

Vær omsorgsfuld og undgå at fordømme, hvis han eller hun ikke forlader sin voldelige partner. Vold i en nær relation er en kompliceret blanding af kærlighed, kontrol og magt.

kontakt hotlinen eller den juridiske rådgivning

Har du mistanke om, at en ven eller bekendt er i et usundt eller voldsomt forhold? Så er det vigtigt, at du reagerer.

 

Hotlinen og den juridiske rådgivning er også for pårørende.

 

Ring til hotlinen: 70 20 30 82

 

Kontakt den juridiske rådgivning:
31 18 44 41
at@levudenvold.dk

 

Om hotlinen og den juridiske rådgivning